Tag: jagthund

Den skønne sommerferietid er ved at være forbi og nu varmer vi op til efterårets jagter.

Silke er nu blevet en mere moden og voksen cockerpige på 1½ år, og vi glæder os til at introducere hende til “rigtig” jagt i den kommende jagtsæson. Hun viser allerede meget interesse for vildt, både fugle- og hjortevildt, ligesom hendes mor Bailey gør. Bailey er lige nu i sit bedste alder (4 år), og hun ved helt præcis hvad jagt går ud på. Og hun elsker at gå på jagt!

Men det kræver mere end lyst til at løbe efter vildt at få en hund til at være god til at gå på jagt.

Selv om man kunne tro det, er det er ikke nok at hunden har lysten til at jagte fugle og andet vildt. Det er heller ikke nok at hunden kommer når man kalder eller kan apportere eller drive.

At gå på jagt kræver også at hunden føler sig tryg ved skud, er under kontrol i “friløb” i skoven med andre løse hunde, kan klare kørsel på traktorvogn, vente i bilbur og lange køreture at bare nævne nogle ting man måske ikke lige tænker på. Alt dette lærer en ung hund ikke med det samme, der går tid og planlægning med få introduceret hver af de nye ting på en måde, så hunden får en god oplevelse.

Silke har jagtlysten, er dygtig til træning og holde kontakt, men hun er også en forsigtig pige som kræver at hun får mulighed at “se ting an” før hun føler sig helt tryg. Derfor går vi langsomt frem i hendes tempo. Hun har masser af potentiale til at blive til en fantstisk jagthund, ikke mindst fordi hun er let bygget og har en meget atletisk krop.

Så det er efterårets program for Silke. Forhåbentlig kommer hun til at elske jagt og alt det som det indheholder ligeså meget som vi gør. Og uanset hvordan det går med jagtintroduktion, er hun bare den kærligste, sødeste og sjoveste lille familiehund.

Godt efterår til alle, og knæk og bræk!

Høj sol, glade jægere og søde jagthunde – så kan det kun blive en skøn søndag.

Årets første fuglejagt i vores jagtkonsortium blev afholdt på en solrig, varm søndag. Dagen startede med at klargøre jagthytten, reparere stiger og hente korn til fuglene. Jeg var på “hyttehold” med Bailey og hun fik lov til at løbe frit rundt og fik masser af klap og kæleture.

Selve jagten var en enkel andesåt, men der var rigelig arbejde for  hundene. Der var to golden retrievers, to kleiner münsterlænder, en labrador og så lille Bailey. Det var en stor fordel med en lille fiks Cocker som kunne komme i gennem det tætte pileskov ved søen.

Siden sidste jagt tilbage i januar har vi trænet en del med indkald med fløjten samt samarbejde med at finde “pipperne”. Det, og det faktum at Bailey er blevet mere voksen nu, bar frugt. Hun var super ivrig efter at finde fuglene hvor jeg pegede,  og så var hun meget samarbejdende så hun var aldrig længere væk end det man ville kalde at være “under bøssen”.

Det kunne ikke have været bedre og vi havde det bare super sjovt. Hun fik lettet fugle, vi gik igennem alt muligt og så var hun absolut ligeglad med alle de mange skud.

Resultatet fra jagten var 65 gråænder og enkel krikand, samt en træt lille jagttøs og meget lykkelig og stolt ejer.

Den sidste del af jagten for os er naturligvis pelsen. Den bløde og silkeagtige pels samler alt, specielt da Bailey går i gennem ALT. Bailey er dog vant til at få ordnet sin pels hver dag,  så hun sov det meste af tiden på trimmebordet.

Det røg en del af pelsen :-O men vi har ikke planlagt at deltage i udstillinger i det nærmeste fremtid, så det går nok. Til sidst kom hun også i bad med shampoo og masser af balsam, men så er hun også lækker igen.

Jeg er meget stolt og lykkelig over valget af Engelsk Cocker Spaniel som familie- og jagthund. Hun lever så godt op til den racebeskrivelsen som DKK har lavet “Hengivende familiehund og beslutsom jæger“, så det kan jeg kun anbefale hvis nogen andre går i samme tanker. Og så syntes jeg at hun er bare meget smuk og charmerende ..

Denne weekend var Bailey med på jagt som en “rigtig” jagthund. Hun har fået lov til at snuse til jagthunde arbejde tidligere, men nu var det for alvor – eller rettere sagt, sjovt!

Vi har gået til jagthundetræning med hende tidligere på året men det var ikke det helt store succes. En timelang træning hvor der var lange og mange gentagelser af samme øvelser, var ikke noget for hende selv om jeg havde de lækreste frikadeller med.

I stedet har vi så brugt meget energi til jagthundetræning herhjemme. Indkald, bliv og apporteringstræning er vores daglige rutine og det ser ud til bære frugt. Vi har ikke trænet rigtig meget skudtræning da det viste hurtig at hun reagerede ikke særlig meget til skud når der var noget andet sjovt at lave – fx. snuse til alle de spændende dufte i skoven.

Nu kunne Bailey så være fuldt med sammen med alle de andre jagthunde i vores jagtkonsortiums samt gæsternes hunde. Vi kørte i traktor og det tog hun også med stiv “pote”. Det er nu super flot når man tænker at vi sidder op på en åben vogn, helt tæt pakket sammen med mennesker og hunde.

Under jagten fulgte vi på lige fod med de andre jægere. Skiftevis stod vi stille og drev igennem skov. Her er link hvor i kan se hvordan det forgår under jagten. De to absolutte højdepunkter var når hun fik lettet en fasan helt alene samt finde en nedskudt fasanhøne. Hun var også meget dygtigt at holde den korte afstand til mig som en cocker spaniels skal gøre. Jeg var dog lidt spændt på at se hvis hun kunne stadigvæk huske at komme med fløjten, men det kunne hun.

Alt i alt var det rigtig flot debut for Bailey som en rigtig jagthund. Hun har den helt rigtige hoved så hun passer til livet som familie- og jagthund.

PS. Og det med pelsen? ja, der var lidt ekstra arbejde med at få renset pelsen men det var faktisk ikke så slemt som man kunne frygte. Da hendes pels bliver redet godt igennem hver dag, ser det ud til at største del af burrer og andet drysser af og resten hiver hun selv ud. Hun kan også godt lide vores daglig børstning så den rutine kan jeg også varmt anbefale.