Hvordan vælger man den helt rigtige hvalp ?
Hvad gør man hvis man føler noget helt specielt for en hvalp, men ens ambition om fx udstillinger eller avl siger man bør vælge en anden?
Jeg har ligget mange søvnløse nætter og grublet over hvilken hvalp jeg skulle vælge, både da jeg skulle vælge min første cocker, Bailey og den anden cocker, Silke. Faktisk var hverken Bailey eller Silke mine “første valg” da jeg skulle vælge. Men nu ved jeg at de var de helt rigtige hundevenner for mig.
Jeg var blevet lidt forelsket til Baileys søster som havde virkelig flotte farver. Heldigvis ønskede opdrætteren selv at beholde den søde tæve, og så skulle jeg vælge en anden hvalp. Det mærkelige som skete var – jeg husker det tydeligt – at da jeg holdt Bailey i skødet for første gang, følte jeg at “et-eller-andet” magisk da jeg kiggede i de brune øjne. Da jeg så fik mulighed at vælge hende, var jeg slet ikke i tvivl og jeg har aldrig fortrudt mit valg.
Da tiden så kom og jeg skulle vælge hvalp fra Baileys Blue-kuld var det meget svært. Jeg havde mest lyst til at beholde dem allesammen, men det gik jo ikke. Der var to modige og aktive piger med flotte aftegninger. De ville helt klart kunne blive fantastiske hunde også til udstillinger ud over at være søde familie- og jagthunde. Han-hvalpen havde også smukke aftegninger og den skønneste kærlig og rolig sind. Jeg havde dog besluttet at jeg skulle beholde en af tævehvalpene så ham kunne det ikke blive.
Og så var der Silke; den lidt usikre men meget kontaktsøgende bløde lille sort/hvid/tan pige med en “halv-skæg” aftegning på snuden. Hendes pels var (og er) helt utrolig blød men ikke særlig tyk så der var nok ikke en udstillingshund i hende. Hvordan ville mon hendes sind med den tilsyneladende usikkerhed udvikle sig? Jeg var ikke tvivl om at hun skulle nok være en kærlig lille een, men vil hun nogensinde kunne klare at komme med på jagt og synes at det var sjovt? Der var bare noget i hende som jeg følte var helt specielt for mig og da min datter også konstaterede at “mor, du har noget med hende” var jeg ikke tvivl mere.
Nu er Silke næsten to år, og jeg er slet ikke i tvivl at hun var den helt rigtige hvalp for mig. Hun har fået meget mere selvtillid og hun har også vist sig at have fantastisk sund fysik (A-hofter og fine øjne) så hun kan på sigt bruges til avl. Hun har også vist sig at være 100% jagthund som hverken er bange for skud, andre hunde eller traktorkørsel men også én som syntes at jagt er bare det sjoveste i hele verden. Hun har nu været med en helt jagt season med fuglejagter og trykjagter på hjortevildt, og klaret det til helt UG. Så jeg elsker at have hende med sammen med Bailey på vores jagter. Der er noget helt specielt når man har en “connection” ikke bare een men to hunde som man kan gå på jagt sammen med sine to bedste firebenede venner.
Det bliver nok ikke nemt at vælge en ny hvalp igen når den tid kommer, men mon ikke den helt specielle fornemmelse kommer frem igen?
