Den helt rigtige hvalp

Hvordan vælger man den helt rigtige hvalp ?

Hvad gør man hvis man føler noget helt specielt for en hvalp, men ens ambition om fx udstillinger eller avl siger man bør vælge en anden?

Jeg har ligget mange søvnløse nætter og grublet over hvilken hvalp jeg skulle vælge, både da jeg skulle vælge min første cocker, Bailey og den anden cocker, Silke. Faktisk var hverken Bailey eller Silke mine “første valg” da jeg skulle vælge. Men nu ved jeg at de var de helt rigtige hundevenner for mig.

Jeg var blevet lidt forelsket til Baileys søster som havde virkelig flotte farver. Heldigvis ønskede opdrætteren selv at beholde den søde tæve, og så skulle jeg vælge en anden hvalp. Det mærkelige som skete var – jeg husker det tydeligt – at da jeg holdt Bailey i skødet for første gang, følte jeg at “et-eller-andet” magisk da jeg kiggede i de brune øjne. Da jeg så fik mulighed at vælge hende, var jeg slet ikke i tvivl og jeg har aldrig fortrudt mit valg.

Bailey´s babyblik

Da tiden så kom og jeg skulle vælge hvalp fra Baileys Blue-kuld var det meget svært. Jeg havde mest lyst til at beholde dem allesammen, men det gik jo ikke. Der var to modige og aktive piger med flotte aftegninger. De ville helt klart kunne blive fantastiske hunde også til udstillinger ud over at være søde familie- og jagthunde. Han-hvalpen havde også smukke aftegninger og den skønneste kærlig og rolig sind. Jeg havde dog besluttet at jeg skulle beholde en af tævehvalpene så ham kunne det ikke blive.

Og så var der Silke; den lidt usikre men meget kontaktsøgende bløde lille sort/hvid/tan pige med en “halv-skæg” aftegning på snuden. Hendes pels var (og er) helt utrolig blød men ikke særlig tyk så der var nok ikke en udstillingshund i hende. Hvordan ville mon hendes sind med den tilsyneladende usikkerhed udvikle sig? Jeg var ikke tvivl om at hun skulle nok være en kærlig lille een, men vil hun nogensinde kunne klare at komme med på jagt og synes at det var sjovt? Der var bare noget i hende som jeg følte var helt specielt for mig og da min datter også konstaterede at “mor, du har noget med hende” var jeg ikke tvivl mere.

Silke
Silke med hendes helt specielt cockerblik

Nu er Silke næsten to år, og jeg er slet ikke i tvivl at hun var den helt rigtige hvalp for mig. Hun har fået meget mere selvtillid og hun har også vist sig at have fantastisk sund fysik (A-hofter og fine øjne) så hun kan på sigt bruges til avl. Hun har også vist sig at være 100% jagthund som hverken er bange for skud, andre hunde eller traktorkørsel men også én som syntes at jagt er bare det sjoveste i hele verden. Hun har nu været med en helt jagt season med fuglejagter og trykjagter på hjortevildt, og klaret det til helt UG. Så jeg elsker at have hende med sammen med Bailey på vores jagter. Der er noget helt specielt når man har en “connection” ikke bare een men to hunde som man kan gå på jagt sammen med sine to bedste firebenede venner.

Det bliver nok ikke nemt at vælge en ny hvalp igen når den tid kommer, men mon ikke den helt specielle fornemmelse kommer frem igen?

Vi glæder os til efteråret!

Den skønne sommerferietid er ved at være forbi og nu varmer vi op til efterårets jagter.

Silke er nu blevet en mere moden og voksen cockerpige på 1½ år, og vi glæder os til at introducere hende til “rigtig” jagt i den kommende jagtsæson. Hun viser allerede meget interesse for vildt, både fugle- og hjortevildt, ligesom hendes mor Bailey gør. Bailey er lige nu i sit bedste alder (4 år), og hun ved helt præcis hvad jagt går ud på. Og hun elsker at gå på jagt!

Vi venter på fugle …

Men det kræver mere end lyst til at løbe efter vildt at få en hund til at være god til at gå på jagt.

Selv om man kunne tro det, er det er ikke nok at hunden har lysten til at jagte fugle og andet vildt. Det er heller ikke nok at hunden kommer når man kalder eller kan apportere eller drive.

Bailey og Kimberly

At gå på jagt kræver også at hunden føler sig tryg ved skud, er under kontrol i “friløb” i skoven med andre løse hunde, kan klare kørsel på traktorvogn, vente i bilbur og lange køreture at bare nævne nogle ting man måske ikke lige tænker på. Alt dette lærer en ung hund ikke med det samme, der går tid og planlægning med få introduceret hver af de nye ting på en måde, så hunden får en god oplevelse.

Samling på parkeringsplads før parolen

Silke har jagtlysten, er dygtig til træning og holde kontakt, men hun er også en forsigtig pige som kræver at hun får mulighed at “se ting an” før hun føler sig helt tryg. Derfor går vi langsomt frem i hendes tempo. Hun har masser af potentiale til at blive til en fantstisk jagthund, ikke mindst fordi hun er let bygget og har en meget atletisk krop.

Så det er efterårets program for Silke. Forhåbentlig kommer hun til at elske jagt og alt det som det indheholder ligeså meget som vi gør. Og uanset hvordan det går med jagtintroduktion, er hun bare den kærligste, sødeste og sjoveste lille familiehund.

Godt efterår til alle, og knæk og bræk!

Bailey og Silke ved Arresø

Godt nytår 2022!

Sidste år var et begivenhedsrigt og spændende år for Kennel SandyBells of North. Bailey fik sit første kuld, ”Blue”-kuldet, og så blev vi ramt af corona som resten af verden. Der var mange henvendelse fra håbefulde hvalpekøbere, og det kan man jo godt forstå når man ser på de søde små snuder. Vi fandt rigtige søde familier og selv om det var vemodigt at sige farvel til hvalpene, er det dejligt at vide at de har det rigtigt godt.

De fantastiske fire <3

Nu har vi vendt snuden mod lysere tider og forventer at 2022 bliver et dejligt år hvor vi kan forhåbentlig igen kan nyde livet med familien, venner og vores hunde som i gamle dage.

En spændende ting i år bliver at se hvordan Silke udvikler sig både i statur og i sind. Hun er allerede lige så høj som Bailey og meget af hvalpepelsen er kommet af. Hun har en meget smuk slank krop med lange ben og fjerlette gangarter så det tegner sig godt. Hendes pels er stadigvæk silkeagtig og bliver nok heller ikke voldsomt tyk. Silke er dog helt klart stadigvæk en unghund som har masser af energi til sjov og ballade, men ligger også gerne i mit skød og nusser, når muligheden byder sigt. Det bliver sjovt at introducere hende til jagtens spændende verden, stille og roligt.

Bailey skal have et ”sabbat-år” dvs. ingen hvalpe i 2022. Hun skal have lov til at nyde livet nu når hun er blevet rigtig voksen. Hun er, om muligt, blevet endnu mere robust i sit sind. Der er ikke noget som får hende ud af balance, og vi kan roligt tage hende med nye oplevelser. Hun får således lov til at nyde et helt jagtsæson, som hun nyder da hun er nu 100% med på hvad det går ud på.  Hun er den mildeste, kærligte og nemmest hund vi har haft, så vi er meget lykkelige for at have hende.

Bailey og Silke nyder hinandens selskab, med lege, drillerier og hygge. Der er dog ingen tvivl om at alle pinde i hele verden tilhører Bailey og Silke skal være rigtig hurtig hvis hun skal have lov til at løbe med én 😊 Vores gode gammel Toby, dalmatiner, er ved at bliver en ældre herre med sine 12 år. De unge damer gør dog hvad de kan at holde ham i gang så vi håber at der er stadigvæk mange gode år tilbage.

Silke, Toby og Bailey

Vi ønsker alle rigtig godt nytår 2022!

Blue kuld 2021

Blue kuld 2021 var er første kuld i kennel SandyBells of North. Det primære formål med kuldet var at sikre at der stadig er to hunde i vores familie, når vores ældste hund ikke er her mere.

Silke
Silke – den ny generation

Planlægning af kuldet startede allerede da Bailey (Cockerpets Lucky Blue) flyttede ind hos os. Vores to gamle hunde, Toby og Molly, havde nået pæn høj alder på det tidspunkt og vi vidste ikke hvor lang tid de havde tilbage.

Dejlige Bailey skulle derfor hjælpe til med at supplere vores familie med endnu et nyt medlem.

Så planen blev lagt og “jagten” gik i gang med alle opgaverne såsom at finde en passende han, planlægge deltagelse i udstilling, røntgen, øjenlysning, ekstra vaccinationer osv.

Tre hvalpe på stribe

Det mundede ud i en aftale om en tur til Jylland for at besøge den søde flotte Micko (Salsing My Sweet Berry Blue) ved Bailey’s løbetid i december 2020. Da løbetiden så kom, var der mange usikkerheder mht. corona, juleferier, nytår og til sidst også et storm… men det lykkedes!

Salsing My Sweet Berry Blue – “Micko”

Fødslen, den første marts 2021

Præcis 63 dage efter parringen nedkom Bailey med 6 smukke hvalpe. Selve fødslen gik fint og næsten udramatisk, da hun valgte at føde i bryggerset, hvor hun plejer at sove om natten, i stedet for i mit værelse hvor der ellers var anlagt hvalpeseng. Efter mine tre forsøg at flytte hende, fik hun lov til at føde i bryggers i fred og ro.

Fødselsdag, alle seks hvalpe er født

Hvorfor lige “Blue” kuld?

Navnet på dette kuld kommer fra kombination af Baileys og Micko´s navne da begge bærer “Blue” i deres kennel navne. Da selve parringen foregik under en regulær december storm hvor man var ved at lukke Storebæltsbroen, var det oplagt at bruge navne som Storm, Breeze, Drizzle og Blizzard.

SandyBells of North Blue Blizzard

Silke – Sort/hvid med tan tæve

SandyBells of North Blue Breeze

Tigerdyr – Blue roan med tan han

SandyBells of North Blue Drizzle

Pippi – Blue roan med tan tæve

SandyBells of North Blue Storm

Panda – Blue roan med tan tæve

Kuldet var meget harmonisk og kærligt, men med tydeligt forskellige personligheder. “Pippi” var klart den modigste at undersøge alt nyt og “Panda” var med på noderne.

“Pippi” – en kopi af hendes far

“Tigerdyret” var noget mere afslappet og altid klar til at få en nussetur på maven og “Silke” var bare en hyggemus uden lige. Hver morgen blev man mødt med en glad lille flok som elskede at få selskab og ud i haven var der gang i dem allesammen.

Hyggestund med alle fire <3

Men var der ikke 6 hvalpe som blev født?

Jo, og det er noget det hårdeste med opdræt. Hvalpen som blev født som nr. 4, “Blue Mist”, var slap og livløs ved fødslen men jeg fik hende til at komme sig, men desværre ikke mere end at hun efter 1½ døgn ikke kunne mere og gik over regnbuen.

Hvalp nr 6, “Blue Haze”, kunne ikke følge med spisning med de andre, så jeg gav hende flaske hver anden/ tredje time de første 14 dage. Da de andre åbnede øjnene, kunne jeg se at der var noget helt galt med hendes øjne og vi besøgte vores dyrelæge. Hun konstaterede at Haze var 100% blind i begge øjne og manglede opbygning i kraniet, så hun anbefalede at lade hende sove ind. Efter 14 dages intensiv pleje af hende var en svær og tårevædende, men rigtig beslutning at tage.

Så det at få en kuld hvalpe er ikke altid bare “liv og glade dage”, men også emotionelt krævende når man elsker sine hvalpe. Heldigvis har jeg fået meget støtte fra familien og gode opdrættervenner.

Ud på græsset
Nyder sol og græs i vores legeplads

Nyt liv med kun en hvalp

Nu nyder vi livet med Bailey og Silke, hvor de ser virkelig ud til at hygge sig sammen. Ikke siden Bailey har være en hvalp har der været så meget gang i legen, men hun er også super god til at lære Silke de god vaner om at slappe af. Det bliver spændende at se hvordan jagtgenerne kommer frem men der går 1½ år før vi rigtigt får det at vide.

Mor og datter
Bailey og Silke

“Pippi”, “Panda” og “Tigerdyr” har også fået de sødeste nye familier så alt i alt lykkedes det rigtigt godt med dette kuld. Nu er jeg mange erfaringer rigere som hobbyavler, og klar til næste kuld om nogle år.

Livlige basser <3

PS. Der er mange flere billeder og nogle films af denne kuld på vores Facebook gruppe “Kennel SandyBells of North”. I er velkomne at blive medlemmer og nyde de skønne billeder 🙂

Fuld fart

Tøserne på årets første fuglejagt

Høj sol, glade jægere og søde jagthunde – så kan det kun blive en skøn søndag.

Årets første fuglejagt i vores jagtkonsortium blev afholdt på en solrig, varm søndag. Dagen startede med at klargøre jagthytten, reparere stiger og hente korn til fuglene. Jeg var på “hyttehold” med Bailey og hun fik lov til at løbe frit rundt og fik masser af klap og kæleture.

Klargøring af jagthytten

Selve jagten var en enkel andesåt, men der var rigelig arbejde for  hundene. Der var to golden retrievers, to kleiner münsterlænder, en labrador og så lille Bailey. Det var en stor fordel med en lille fiks Cocker som kunne komme i gennem det tætte pileskov ved søen.

Venter på at jagten bliver “truttet” igang

Siden sidste jagt tilbage i januar har vi trænet en del med indkald med fløjten samt samarbejde med at finde “pipperne”. Det, og det faktum at Bailey er blevet mere voksen nu, bar frugt. Hun var super ivrig efter at finde fuglene hvor jeg pegede,  og så var hun meget samarbejdende så hun var aldrig længere væk end det man ville kalde at være “under bøssen”.

Bogstaveligt under bøssen mens vi venter

Det kunne ikke have været bedre og vi havde det bare super sjovt. Hun fik lettet fugle, vi gik igennem alt muligt og så var hun absolut ligeglad med alle de mange skud.

Hård arbejde for lille Bailey

Resultatet fra jagten var 65 gråænder og enkel krikand, samt en træt lille jagttøs og meget lykkelig og stolt ejer.

Paraden, 65 gråænder og en krikand

Den sidste del af jagten for os er naturligvis pelsen. Den bløde og silkeagtige pels samler alt, specielt da Bailey går i gennem ALT. Bailey er dog vant til at få ordnet sin pels hver dag,  så hun sov det meste af tiden på trimmebordet.

Man kan godt sove på trimmebord mens man bliver smukseret 🙂

Det røg en del af pelsen :-O men vi har ikke planlagt at deltage i udstillinger i det nærmeste fremtid, så det går nok. Til sidst kom hun også i bad med shampoo og masser af balsam, men så er hun også lækker igen.

Alt dette kom af …

Jeg er meget stolt og lykkelig over valget af Engelsk Cocker Spaniel som familie- og jagthund. Hun lever så godt op til den racebeskrivelsen som DKK har lavet “Hengivende familiehund og beslutsom jæger“, så det kan jeg kun anbefale hvis nogen andre går i samme tanker. Og så syntes jeg at hun er bare meget smuk og charmerende ..

Bailey, min glad lille jægertøs

Baileys debut på hundeudstilling

Jagtsæsonen sluttede i januar og nu er det blevet tid at komme på hundeudstilling med Bailey.

Jeg vil avle de bedste hvalpe og en officiel beskæftigelse af Baileys kvaliteter er det bedste grundlag for at sætte gode hvalpe i verden, og at sikre tryghed for fremtidige købere.

Jeg valgte at vi skulle have vores fælles debut i Dansk Kennelklubs International Dog Show i Fredericia.

Flotte rosetter

Det var første gang for Bailey, og første gang for mig, så der var mange nye sjove oplevelser på vej til os begge to. Efter at hendes første jagtsæson var gået fint og hun havde vist sig som en rigtig fin driver under bøssen, skulle vi begge også bevise vores værd i den anden arena: hundeudstillinger.

Før selve udstillingen blev Bailey professionelt klippet og trimmet og vi fik en enetime i ringtræning. Begge oplevelser som Bailey tog med stiv pote og charmerede alle.

Udstillingsdagen startede meget tidligt, da vi havde en god 2,5 times kørsel til Fredericia. En flot fuldmåne var fremme da vi tog spændte afsted.

Tidlig søndag morgen tog vi afsted

Ved ankomsten til Messehal C i Fredericia var der en hel folkevandring af ambitiøse udstillere. Hundredvis mennesker og hunde! Der var også adskillige biler med tyske og svenske nummerplade så dette var virkeligt en international udstilling. Det virkede lidt overvældende at næste alle kom med trækvogne, hundebure, trimmeborde og ofte flere hunde..

Vi havde blot to campingstole og et tæppe til Bailey.

Folkevandring med de ambitiøse udstillere

Vi satte os i første række ca. en meter fra udstillingsringen. Her fik vi fin mulighed for at følge den første race, Springer Spaniels, at blive bedømt. Bailey opførte sig eksemplarisk med sit rolige, venlige og nysgerrige sind. Vi så mange flotte springere løbe forbi og blive bedømt lige foran os. En af de flotte springer spaniels blev senere Best In Show, så der var hård konkurrence.

Ved ringen

Vi var tilmeldt i mellemklassen så der var en del klasser som skulle bedømmes før det blev vores tur. Bailey tog lige en lille “slapper” før det gik løs.

Du kan se på filmen i linket her hvordan det gik.

Så blev det vores tur!

Det gik fint i ringen uden uheld, men vi var klart ikke så rutinerede som de andre.

Resultat var dog rigtigt godt og Bailey fik kvalitetsbedømmelse “Very Good” og en placering i konkurrencebedømmelse som nummer 2 (lige efter hendes søde søster, Olga som løb foran). Dette betyder i praksis nu at vi kan bruge hende til avl når der også foreligger de obligatoriske røntgen- og øjenundersøgelser.

Fantastisk!!

Vores tur i ringen

Vi fik også bedømmelse af hendes farve. Hun blev som hvalp registreret som blue/roan med tan, men hun har senere vist sig at være sort/hvid med tan. Dette kan vi så bekræftet af dommeren så vi kan får det rettet i hendes papirer.

Hele dommeren kritik kan ses i linket her:

Bailey observerer situationen 🙂

Selv i hendes unge alder har hun vist sig at have et meget stærk sind. Hun hviler i sig selv uanset hvilke nye situationer hun kommer i. Altid venlig, nysgerrig og bare meget kærlig og sød – på jagt, når vi er hjemme og ikke mindst når vi er på nye eventyr.

Nytrimmet Bailey i træning og Toby bare venter på godbidder …

Baileys første jagt

Denne weekend var Bailey med på jagt som en “rigtig” jagthund. Hun har fået lov til at snuse til jagthunde arbejde tidligere, men nu var det for alvor – eller rettere sagt, sjovt!

Vi har gået til jagthundetræning med hende tidligere på året men det var ikke det helt store succes. En timelang træning hvor der var lange og mange gentagelser af samme øvelser, var ikke noget for hende selv om jeg havde de lækreste frikadeller med.

Venter …

I stedet har vi så brugt meget energi til jagthundetræning herhjemme. Indkald, bliv og apporteringstræning er vores daglige rutine og det ser ud til bære frugt. Vi har ikke trænet rigtig meget skudtræning da det viste hurtig at hun reagerede ikke særlig meget til skud når der var noget andet sjovt at lave – fx. snuse til alle de spændende dufte i skoven.

Bailey og Kimberly

Nu kunne Bailey så være fuldt med sammen med alle de andre jagthunde i vores jagtkonsortiums samt gæsternes hunde. Vi kørte i traktor og det tog hun også med stiv “pote”. Det er nu super flot når man tænker at vi sidder op på en åben vogn, helt tæt pakket sammen med mennesker og hunde.

Klar til sidste såt…

Under jagten fulgte vi på lige fod med de andre jægere. Skiftevis stod vi stille og drev igennem skov. Her er link hvor i kan se hvordan det forgår under jagten. De to absolutte højdepunkter var når hun fik lettet en fasan helt alene samt finde en nedskudt fasanhøne. Hun var også meget dygtigt at holde den korte afstand til mig som en cocker spaniels skal gøre. Jeg var dog lidt spændt på at se hvis hun kunne stadigvæk huske at komme med fløjten, men det kunne hun.

Snusen på haren og fasaner..

Alt i alt var det rigtig flot debut for Bailey som en rigtig jagthund. Hun har den helt rigtige hoved så hun passer til livet som familie- og jagthund.

PS. Og det med pelsen? ja, der var lidt ekstra arbejde med at få renset pelsen men det var faktisk ikke så slemt som man kunne frygte. Da hendes pels bliver redet godt igennem hver dag, ser det ud til at største del af burrer og andet drysser af og resten hiver hun selv ud. Hun kan også godt lide vores daglig børstning så den rutine kan jeg også varmt anbefale.

Vi glæder os til de kommende jagter med vores dygtige lille jagttøs!