April 2021, update. Bailey har fået en smuk harmonisk kuld hvalpe i marts 2021. Alle hvalpe har fundet skønne nye familier. Eventuelle næste kuld kommer tidligst om 2-3 år og der bliver ikke oprettet venteliste pt.
********** nedenfor original post fra oktober 2020 *******
Vi er igang med hvalpeplaner til forår 2021.
Bailey er nu gennemgået helbredscheck (HD-røngten og øjenlysning) med fine resultater, så hun må gerne bruges til avl. Da hun tidligere på året fik også “very good” bedømmelse i international udstilling i Fredericia, er hun helt klar at få hvalpe.
Jeg har dog besluttet at hun skal lige have lov til at nyde efterårets jagter og at hun gerne må være 2 1/2 år gammel så hun er moden nok til hvalpe.
Planen er at hun skal parres ved næste løbetid som nok kommer en gang i december/januar. Så går der jo ca 61 dag med drægtighed og så 8 uger før hvalpene er klar til at flytte til nye hjem. Så en gang i marts-maj 2021 har vi forhåbentlig en lille flok charmetrolde.
Forventningsafstemning med potentielle hvalpekøbere.
For at et lykkelig samliv både for hunden og familien, er det vigtigt at der er et godt match med de behov som hunden nu har og hvad familien forventer.
Baileys sind som er roligt, kærligt og energisk, når hun er jagthund, og jeg forventer selvfølgeligt at meget af dette bliver givet videre til hvalpene.
Sunde fysiske egenskaber samt smukke farvekombinationer forventes også at gå videre til hvalpene. Hendes pels er ikke så fyldig, som man ser på nogle andre (udstillings-) cocker spaniels, så det passer rigtigt godt til de familier som går på jagt.
Han hundens gener spiller naturligvis også en rolle og der kan altid komme overraskelser.
Her er nogle af de kriterier som jeg lægger vægt på når jeg finder familier til en af vores hvalpe:
- Det er et plus hvis I har, eller har haft en hund før, og gerne en af de spaniel racer. Det betyder meget for en hvalp at have en voksen hund som kan lære den hvordan man opfører sig i hundeverdenen. Spaniels har også en hel særegent sind som er godt at kende til. Læs eventuelt beskrivelsen på DKK¨s hjemmeside, link her.
- Hvis hunden skal bruges til jagt, prøve, spor eller lignende er det være en klar fordel. De bliver så dejlige familiehunde når de får brugt deres smukke hoveder og arbejdsomme snude.
- I har mulighed at holde fri eller arbejde hjemmefra de første 3-4 uger når hvalpen kommer hjem. Det er der hvor der er rigtig mange gode oplevelser og bygges bånd og tillid.
Familier med babyer eller helt små børn, og familier som bor i en lejlighed i byen vil ikke være et ligeså godt match. Jeg ved selv hvordan et småbørnsfamilieliv kan være meget hektisk, og der kan en lille hvalp hurtigt blive overset. Ligeledes er jeg af dem opfattelse, at byliv, for at sige det lige ud, ikke er den optimale ramme for meget aktive jagtglade hunderacer/hvalpe 🙂
Alt dette er ikke for at såre nogen, men ud fra et oprigtigt ønske at finde det bedste match så både købere og hvalpe får et lykkelig samliv. Hellere sige det lige ud 🙂
Og til sidst, jeg regner med at beholde en hvalp selv 🙂