Blue kuld 2021

Blue kuld 2021 var er første kuld i kennel SandyBells of North. Det primære formål med kuldet var at sikre at der stadig er to hunde i vores familie, når vores ældste hund ikke er her mere.

Silke
Silke – den ny generation

Planlægning af kuldet startede allerede da Bailey (Cockerpets Lucky Blue) flyttede ind hos os. Vores to gamle hunde, Toby og Molly, havde nået pæn høj alder på det tidspunkt og vi vidste ikke hvor lang tid de havde tilbage.

Dejlige Bailey skulle derfor hjælpe til med at supplere vores familie med endnu et nyt medlem.

Så planen blev lagt og “jagten” gik i gang med alle opgaverne såsom at finde en passende han, planlægge deltagelse i udstilling, røntgen, øjenlysning, ekstra vaccinationer osv.

Tre hvalpe på stribe

Det mundede ud i en aftale om en tur til Jylland for at besøge den søde flotte Micko (Salsing My Sweet Berry Blue) ved Bailey’s løbetid i december 2020. Da løbetiden så kom, var der mange usikkerheder mht. corona, juleferier, nytår og til sidst også et storm… men det lykkedes!

Salsing My Sweet Berry Blue – “Micko”

Fødslen, den første marts 2021

Præcis 63 dage efter parringen nedkom Bailey med 6 smukke hvalpe. Selve fødslen gik fint og næsten udramatisk, da hun valgte at føde i bryggerset, hvor hun plejer at sove om natten, i stedet for i mit værelse hvor der ellers var anlagt hvalpeseng. Efter mine tre forsøg at flytte hende, fik hun lov til at føde i bryggers i fred og ro.

Fødselsdag, alle seks hvalpe er født

Hvorfor lige “Blue” kuld?

Navnet på dette kuld kommer fra kombination af Baileys og Micko´s navne da begge bærer “Blue” i deres kennel navne. Da selve parringen foregik under en regulær december storm hvor man var ved at lukke Storebæltsbroen, var det oplagt at bruge navne som Storm, Breeze, Drizzle og Blizzard.

SandyBells of North Blue Blizzard

Silke – Sort/hvid med tan tæve

SandyBells of North Blue Breeze

Tigerdyr – Blue roan med tan han

SandyBells of North Blue Drizzle

Pippi – Blue roan med tan tæve

SandyBells of North Blue Storm

Panda – Blue roan med tan tæve

Kuldet var meget harmonisk og kærligt, men med tydeligt forskellige personligheder. “Pippi” var klart den modigste at undersøge alt nyt og “Panda” var med på noderne.

“Pippi” – en kopi af hendes far

“Tigerdyret” var noget mere afslappet og altid klar til at få en nussetur på maven og “Silke” var bare en hyggemus uden lige. Hver morgen blev man mødt med en glad lille flok som elskede at få selskab og ud i haven var der gang i dem allesammen.

Hyggestund med alle fire <3

Men var der ikke 6 hvalpe som blev født?

Jo, og det er noget det hårdeste med opdræt. Hvalpen som blev født som nr. 4, “Blue Mist”, var slap og livløs ved fødslen men jeg fik hende til at komme sig, men desværre ikke mere end at hun efter 1½ døgn ikke kunne mere og gik over regnbuen.

Hvalp nr 6, “Blue Haze”, kunne ikke følge med spisning med de andre, så jeg gav hende flaske hver anden/ tredje time de første 14 dage. Da de andre åbnede øjnene, kunne jeg se at der var noget helt galt med hendes øjne og vi besøgte vores dyrelæge. Hun konstaterede at Haze var 100% blind i begge øjne og manglede opbygning i kraniet, så hun anbefalede at lade hende sove ind. Efter 14 dages intensiv pleje af hende var en svær og tårevædende, men rigtig beslutning at tage.

Så det at få en kuld hvalpe er ikke altid bare “liv og glade dage”, men også emotionelt krævende når man elsker sine hvalpe. Heldigvis har jeg fået meget støtte fra familien og gode opdrættervenner.

Ud på græsset
Nyder sol og græs i vores legeplads

Nyt liv med kun en hvalp

Nu nyder vi livet med Bailey og Silke, hvor de ser virkelig ud til at hygge sig sammen. Ikke siden Bailey har være en hvalp har der været så meget gang i legen, men hun er også super god til at lære Silke de god vaner om at slappe af. Det bliver spændende at se hvordan jagtgenerne kommer frem men der går 1½ år før vi rigtigt får det at vide.

Mor og datter
Bailey og Silke

“Pippi”, “Panda” og “Tigerdyr” har også fået de sødeste nye familier så alt i alt lykkedes det rigtigt godt med dette kuld. Nu er jeg mange erfaringer rigere som hobbyavler, og klar til næste kuld om nogle år.

Livlige basser <3

PS. Der er mange flere billeder og nogle films af denne kuld på vores Facebook gruppe “Kennel SandyBells of North”. I er velkomne at blive medlemmer og nyde de skønne billeder 🙂

Fuld fart

One Reply to “Blue kuld 2021”

Lukket for kommentarer.