Sidste år var et begivenhedsrigt og spændende år for Kennel SandyBells of North. Bailey fik sit første kuld, ”Blue”-kuldet, og så blev vi ramt af corona som resten af verden. Der var mange henvendelse fra håbefulde hvalpekøbere, og det kan man jo godt forstå når man ser på de søde små snuder. Vi fandt rigtige søde familier og selv om det var vemodigt at sige farvel til hvalpene, er det dejligt at vide at de har det rigtigt godt.
Nu har vi vendt snuden mod lysere tider og forventer at 2022 bliver et dejligt år hvor vi kan forhåbentlig igen kan nyde livet med familien, venner og vores hunde som i gamle dage.
En spændende ting i år bliver at se hvordan Silke udvikler sig både i statur og i sind. Hun er allerede lige så høj som Bailey og meget af hvalpepelsen er kommet af. Hun har en meget smuk slank krop med lange ben og fjerlette gangarter så det tegner sig godt. Hendes pels er stadigvæk silkeagtig og bliver nok heller ikke voldsomt tyk. Silke er dog helt klart stadigvæk en unghund som har masser af energi til sjov og ballade, men ligger også gerne i mit skød og nusser, når muligheden byder sigt. Det bliver sjovt at introducere hende til jagtens spændende verden, stille og roligt.
Bailey skal have et ”sabbat-år” dvs. ingen hvalpe i 2022. Hun skal have lov til at nyde livet nu når hun er blevet rigtig voksen. Hun er, om muligt, blevet endnu mere robust i sit sind. Der er ikke noget som får hende ud af balance, og vi kan roligt tage hende med nye oplevelser. Hun får således lov til at nyde et helt jagtsæson, som hun nyder da hun er nu 100% med på hvad det går ud på. Hun er den mildeste, kærligte og nemmest hund vi har haft, så vi er meget lykkelige for at have hende.
Bailey og Silke nyder hinandens selskab, med lege, drillerier og hygge. Der er dog ingen tvivl om at alle pinde i hele verden tilhører Bailey og Silke skal være rigtig hurtig hvis hun skal have lov til at løbe med én 😊 Vores gode gammel Toby, dalmatiner, er ved at bliver en ældre herre med sine 12 år. De unge damer gør dog hvad de kan at holde ham i gang så vi håber at der er stadigvæk mange gode år tilbage.
Vi ønsker alle rigtig godt nytår 2022!